Kortlægning af begravede dale i den danske undergrund er vigtig primært i forhold til grundvandsressourcerne, fordi fyldet i dalene kan udgøre vigtige grundvandsmagasiner, hvoraf mange er dybtliggende og beskyttede overfor forurening fra overfladen. Men da dalene er eroderet ned i den eksisterende lagserie, kan de have skabt kortslutninger mellem overfladenære og dybe grundvandsmagasiner. Hertil kommer, at dal-erosionen kan have fjernet lerede lag, der ellers ville have haft en naturlig beskyttende evne overfor det dybe grundvand. De begravede dale har også en stor indflydelse på grundvandsstrømningen, hvor sand- og grusfyldte dale på den ene side kan fungere som storskala dræn, og lerudfyldte dale på den anden vil kunne optræde som barrierer.
Med baggrund i betragtninger som disse igangsatte de jyske amter i 1998 projektet ”Kortlægning af begravede dale i Jylland”, hvor dalenes forekomst, indbyrdes sammenhænge og dannelse skulle kortlægges. Projektet startede med Jylland, i 2002 blev Fyn tilføjet, og fra 2007 kom Sjælland og øerne med, og samtidigt skiftede projektet fra amterne til staten. I dag ligger projektet hos Miljøstyrelsen, som dermed finansierer projektet.
Projektets formål har fra starten været, at resultaterne løbende skulle kunne bruges som administrativt arbejdsgrundlag og som støtte for tilrettelæggelse af fremtidige geologiske og geofysiske undersøgelser af grundvandsressourcerne. Udover dette vil projektets dale- og lokalitetsbeskrivelser kunne anvendes i andre sammenhænge, hvor det er nødvendigt at beskrive eller modellere den øvre del af undergrunden. Fra projektets start har der været anvendt samme GIS-signaturer såvel i rapporterne som på websiden, og brugerne har derfor kunnet bruge de nye GIS-opdateringer direkte som erstatninger for tidligere versioner. Ligeledes har kortlægningsprocedurerne og opbygningen af lokalitetsbeskrivelserne været den samme årene igennem, hvilket sikrer en ensartethed i kortlægningens resultater.
Projektarbejdet er frem til 2018 udført af Flemming Jørgensen og Peter Sandersen i fællesskab, og siden 2018 af Peter Sandersen. I gennem årene har projektet fået assistance fra blandt andre Ingelise Møller, Anders Juhl Kallesøe, Anne-Sophie Høyer Christensen og Mette H. Mortensen.
