Begravede dale udgør underjordiske geologiske strukturer, som stort set kan findes overalt i det danske område. De begravede dale er typisk omkring ½-2 km brede og med dybder, der kan nå omkring 400 meter.

Langt de fleste begravede dale er dannet som tunneldale under kvartærtidens nedisninger ved at smeltevand under højt tryk har eroderet render i underlaget under isdækket. Dalene er helt eller delvist fyldt op igen af sand, grus og ler, og nogle af dalene kan i dag delvist ses i det nuværende terræn, mens langt de fleste er helt begravede, uden spor på overfladen. Dalene er hyppigst forekommende i den øvre del af lagserien, som er dannet under istiderne (den kvartære lagserie), men mange dale er også eroderet dybt ned i de underliggende aflejringer fra før istiderne.

Vi definerer en begravet dal som en aflang fordybning eller depression i undergrunden, som i dag er helt eller delvist udfyldt med yngre aflejringer. I realiteten kan man betragte mange af de begravede dale som værende dale i tidligere tiders landskaber, der nu er dækket af yngre jordlag.

Langt den overvejende del af de begravede dale, som er kortlagt i Danmark, tolkes som værende dannet under kvartærtidens nedisninger. Dalene er primært spulet ud af smeltevandet nedenunder gletscherisen, og forekomsten af de begravede dale kan derfor kædes sammen med et eller flere af de mange isfremstød i kvartærtiden.

Begravede dale hører dog ikke kun kvartærtidens nedisninger til. I perioden før nedisningerne har der der f.eks. ved flod-erosion kunnet dannes erosionsrender og f.eks. ved indsynkninger ovenover saltstrukturer i undergrunden har der kunnet dannes dalstrukturer. 

Bredde af åbne tunneldale sammenlignet med begravede dale (Fra Jørgensen & Sandersen 2006)

Udvalgte middelmodstandskort og profilsnit af begravet dal ved Boulstrup-Hundslund (Fra Jørgensen & Sandersen 2006)

Tre begravede dalgenerationer nordvest for Århus (Fra Jørgensen & Sandersen 2006)