Dannelsen af de begravede dale er hovedsageligt sket ved smeltevandserosion under istidernes gletschere. Smeltevandet har været under stort hydrostatisk tryk og har derfor kunnet eroderet sig dybt ned i underlaget, mens det strømmede ud mod isranden (se figur til højre.

At de begravede dale i Danmark er dannet ved smeltevandserosion under istidens gletchere bevidnes af følgende:

• Den kvartære alder af dalenes fyld samt den kvartære alder af erosionerne viser, at dalene er dannet i kvartærtiden.

• Gentagen erosion fra skiftende retninger tyder på, at dalene er dannet af gletschere, der overskred området fra forskellige retninger.

• Dalenes ujævne bundrelief og deres pludseligt afsnørede ender indikerer, at dannelsen er sket ved subglacial smeltevandserosion under højt hydrostatisk tryk.

På baggrund af observationer i Danmark kan følgende model for daldannelsen opstilles:

Dannelsen sker ved gentagne episoder af smeltevandsudladninger gennem mindre subglaciale kanaler. Efter hver udladning falder vandtrykket og gletscherisen lukker kanalen med is helt eller delvist. Tilstedeværelsen af is i kanalen ved næste smeltevandsudladning betyder, at vandet må finde en ny vej frem mod isfronten. Den nye kanal dannes ved siden af/under den gamle, nu isfyldte kanal. På den måde kan en stor dal gradvist blive eroderet af en sekvens af mindre udladninger. Selvom isen udfylder kanalerne, er der stadig en tendens til, at smeltevandet vil følge den samme vej ud mod fronten ved efterfølgende udladninger, da subglacialt smeltevands strømning delvist vil følge den subglaciale topografi og dermed dalforløbet.

Under og efter isens tilbagesmeltning kan dalen blive helt eller delvist fyldt med sedimenter, hvis ikke den efterlades med dødis. Genfremstød kan danne nye begravede dale oven i ældre dale, og der dannes et kompleks af flere dale inden for samme overordnede dalstruktur (se figur midt for til højre).

Underlagets hydrauliske forhold spiller en rolle for dannelsen af begravede dale. Hvis det subglaciale smeltevand kan strømme ud til isranden som grundvand, sker der ikke en ophobning af smeltevand under isen. Hvis underlaget derimod ikke tillader tilstrækkelig udstrøm-ning af grundvand, vil der ske en akkumulering af smeltevand under isen, og vandtrykket vil stige indtil der sker en udladning med erosion af tunneldale til følge. Et underlag bestående af sand vil derfor i langt højere grad end f.eks. ler tillade udstrømning af smeltevand (forudsat at underlaget ikke er permafrossent). Ifølge denne hypotese, vil den geografiske fordeling af begravede dale optimalt set afspejle underlagets hydrauliske egenskaber.

Hvis man akkumulerer tykkelsen af miocænt sand i de øverste 75 m af den prækvartære lagserie i Jylland, viser det sig, at der forekommer en forøget tykkelse af sand i Jyllands centrale dele (se figur nederst til højre). Når denne fordeling sammenlignes med forekomsten af begravede dale, er det tydeligt, at der findes en lavere densitet af begravede dale i området med tykke sandlag i underlaget. Tilsvarende forekommer der en forøget densitet af begravede dale i området øst for, hvor der er tykke, impermeable lerlag i undergrunden. Disse iagttagelser stemmer også med at seismiske data indikerer, at der findes færre dale i den centrale del af Jylland .